Følgeven hjælper personer, der har motivation for at starte på en fritidsinteresse, og som af den ene eller anden grund har behov for følgeskab for at komme i gang. Deltagerne matches med frivillige, som de deler fritidsinteresse med, så de dermed bliver følgevenner. Formålet er at forbedre psykisk sårbare og socialt udsatte menneskers oplevelse af inklusion ved at gøre deltagelse i fritidsaktiviteter og foreningslivet mere tilgængelig.
”[Følgeven] har i hvert fald givet noget for mig, det har givet rigtig rigtig meget for mig. Jeg ved ikke hvordan jeg ellers skulle have fået hul på den byld, som der er kommet hul på nu i forhold til min ensomhed.”
I løbet af projektperioden, som løb fra 1. november 2015 til 31. oktober 2017, hjalp Følgeven 17 borgere ud i foreningslivet og yderligere 14 borgere på anden vis. Evalueringen af projektet har været positiv.
Kort evalueringsrapport i hovedpunkter
Følgeven blev gennemført med støtte fra Trygfonden i et samarbejde mellem Frivilligcenter Roskilde, Socialpsykiatrien i Roskilde Kommune og foreningerne Roskilde Idræts Union, SIND, Bistedet og Danske Handicap-organisationer.
Ved udgangen af oktober 2017 blev Følgeven overdraget til SIND, der drev projektet videre i en periode.