Frivillige Fighters

En event for styrket frivillighed blandt unge

Frivillige Fighters var en 3 timers ”tirsdagsbar” i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke - samt speeddating af frivillige foreninger.

Formålet var først og fremmest en øget mobilisering af især unge frivillige til de sociale foreninger.

Frivillige Fighters blev udviklet i et samarbejde imellem Frivilligcenter Roskilde, Roskilde Festival, Gimle samt 7 frivillige sociale og 2 frivillige kulturelle foreninger. Baggrunden for det brede samarbejde var bl.a. en vision om, at et samarbejde på tværs ville kunne styrke os alle, og at vi kunne inspirere og lære af hinanden.

Frivillige Fighters 2012 blev støttet økonomisk af Roskilde Festival og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

frivillige fighters  

Tankerne bag

De fleste frivillige er midaldrende eller ældre mennesker. Forholdsmæssigt er der færre yngre mennesker i den frivillige verden.

Strategien var at ”lokke” nye potentielle frivillige til med et attraktivit program, markedsført målrettet på uddannelser, facebook, netværk og andre steder, hvor unge færdes.

”Lokkemaden” var:

  • stedet (spillestedet Gimle, som mange kender fra koncerter og som har et ungt appeal)
  • musikken (2 lokale unge bands og en lokal DJ med venner og netværk i målgruppen)
  • gratis drikke, mad og entré
  • oplæg med Roskilde Festivalens udviklingschef, Esben Danielsen
  • et mix af frivilligekulturelle og sociale foreninger
  • ”speed dating” koncept (hvor interesserede speed-datede foreningerne - helt uforpligtende)


Deltagende foreninger i 2012

INSP!
Frivilliggruppen i Roskilde (Dansk Flygtningehjælp)
Ungdommens Røde Kors
Børns Voksenvenner
Besøgstjenesten ved Røde Kors
Ventilen
Kirkens Korshær - Kafe Klaus
Hal 12 på Musicon
Gimle

 

Deltagende foreninger i 2013

INSP!
Frivilliggruppen i Roskilde (Dansk Flygtningehjælp)
Ungdommens Røde Kors
Børns Voksenvenner
Badstuen
Ventilen
Hal 12 på Musicon
Junior Chamber International (JCI)