Her finder du praktisk hjælp, forslag til at håndtere krisen mentalt, eller hjælp til at finde andre at snakke eller skrive sammen med, enten via internettet eller pr. telefon. Nyeste tilføjelser ligger øverst.
Børn med angst
Med støtte fra TrygFonden og Vellliv Foreningen afholder Foreningen for børn med angst over de næste uger en række online workshops for forældre til børn med bekymringer og angst. Formålet er at skabe et trygt rum, hvor forældre kan erfaringsudveksle og sparre om, hvordan man sætter de bedste rammer i en tid med stor uvished. Det er gratis og åbent for alle, man skal ikke være medlem af foreningen for at deltage.
Læs mere på https://www.facebook.com/boernmedangst/
Meld dig til her: https://boernmedangst.dk/kurser/
SnakSammen - den digitale besøgstjeneste
Røde Kors driver i samarbejde med Boblberg SnakSammen.dk, en digital besøgstjeneste hvor parterne kan se hinanden, mens de snakker. Det kræver en nyere mobiltelefon, iPad eller tablet, eller computer med kamera. Man kan herigennem komme i snak med en frivillig fra Røde Kors og kan snakke om alt - fælles interesser, dagens begivenheder.
Kræftens Bekæmpelses app til at koordinere hjælp
I appen Sammenholdet kan man nemt kommunikere og koordinere hjælp, hvis man selv eller en, man kender, er i isolation eller karantæne. Man opretter sit eget netværk og inviter familie og venner via appen. Her kan man oprette opgaver, som medlemmerne i netværket melder sig til. Læs mere: https://www.cancer.dk/sammenholdet/.
Natteravnenes Fællesskabslinje
Natteravne er vant til at tale med alle tale om løst eller fast, når de er på gaden. De vil meget gerne tale med dig, hvis du har brug for en snak. Fællesskabslinjen er ikke en terapi. Personer som har brug for dette, vil blive oplyst om, hvor de kan få hjælp til sådanne samtaler. Fællesskabslinjen er en form for besøgsven i telefonen og ikke møntet på krisesamtale.
https://natteravnene.dk/Bliv-Natteravn/Faelleskabslinjen
Indvandrer Kvindecentret Nørrebro
Med støtte fra Tuborgfondets Akutpulje hjælper de minoritetsetniske børn og unge med lektier, jobsøgning og breve eller blot en at tale med om ting, der er svære, og som de ikke kan få hjælp til derhjemme. Sidder du derhjemme og har behov for hjælp, så ring eller skriv til Maria på 30 72 22 59 eller mv@i-kc.dk. Så kobler hun dig op med en af de topseje frivillige.
Digitale væresteder
Landsforeningen af Væresteder har oprettet et digitalt værested, så deres brugere kan fortsætte med at "mødes".
https://www.facebook.com/groups/212795823434921/.
Corona-information på andre sprog
Kender du udlændinge i Danmark, der har svært ved at følge med i informationen om corona? Hos Mino Danmark kan de måske finde det på deres modersmål. Det er fx albansk, arabisk, bosnisk, dansk, dari, engelsk, farsi, fransk, færøsk, grønlandsk, kinesisk, kiswahili, kurdisk, litauisk, persisk, polsk, rumænsk, russisk, serbisk, somalisk, spansk, tigrinsk, tyrkisk, tysk, ungarsk, urdu, wolof.
https://mino.dk/covid19/.
Lev uden vold
Organisationen har i forvejen en døgnåben hotline på tlf. 1888, men nu kan man også kommunikere via mail. Det sker i erkendelse af, at det kan være svært at ringe til hotlinen, når man er hjemme med sine børn og/eller sin partner på corona-krisen. Skriv til hotline@levudenvold.dk. Man kan forvente svar i løbet af et døgn.
GirlTalk
Rådgivning til alle piger mellem 12-24 år, der har brug for nogen at tale med.
Chat + sms åben hver aften fra kl. 18.30-22.30, fre/lør/søn kl. 19.00-21.00.
Chat: https://girltalk.dk/, sms: 8900800.
GirlTalk's voksenrådgivning til forældre til teenagepiger
Voksenrådgivningen er til dig som forælder, fagperson eller anden voksen med spørgsmål i relation til piger og unge kvinder mellem 12-24 år.
Tlf.: 44 11 04 13, brevkasse: https://www.serioest.dk/brevkasse.
Mentor Danmarks online-lektiehjælp
Gratis lektiehjælp under skolelukning. Følg dette link: https://mentorhotline.dk/.
Børns Vilkår
Ring eller sms til : 116111 alle dage kl. 11-23.
Læs mere på https://bornetelefonen.dk/faa-hjaelp/.
Dansk Center for Konfliktmægling
Gratis, anonym telefonrådgivning mandag-torsdag kl. 17-18 på tlf. 35200557 eller 35200558.
TUBA Ungdom
TUBA tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug.
TUBA's chatrådgivning mandag-torsdag fra kl. 18-21: www.tuba.dk/chat.
Børn, Unge og Sorg - Det Nationale Sorgcenter
Vores psykologiske hotline henvender sig til:
- Børn og unge, der er bekymrede for corona.
- Forældre, der har brug for råd og vejledning til hvordan man taler med sine børn om corona
- Familier der er ramt af corona.
Der kan være særlig god grund til at tale med en psykolog, hvis et barn eller en ung i forvejen var sårbar – for eksempel med angst. Eller hvis familien i forvejen var/er belastet af alvorlig sygdom og derfor er ekstra bekymrede i den nuværende i situation. Her kan der især være behov for at få vejledning og støtte fra en professionel/psykolog.
Telefon-hotlinen, der er bemandet af specialiserede psykologer, er åben hverdage fra kl.9-16.00 på tlf. 69 16 16 67.
Memox - Multietnisk mentorordning & Familiebehandling
For familier med børn i alderen 0-18 år. Forældre, børn og unge kan ringe ind og få anonym hjælp til at håndtere de udfordrende situationer og spørgsmål, der kan opstå i familien i den utrygge og usædvanlige situation, vi står midt i. Alt fra konflikter i familie over børneopdragelse og parforholdsproblemer til følelser som angst, ensomhed og afmægtighed.
Gratis, anonym rådgivning på tlf. 3137 0018 dagligt fra kl. 8-21.
Diabetesforeningen
Corona-rådgivning for diabetikere og deres familie. Mandag-fredag kl. 9-15 og 18-20 på tlf. 63 12 14 16.
Netværket for selvmordsramte
NEFOS yder telefonisk støtte og rådgivning. Corona-virus aktiverer også din sorg over at have mistet ved selvmord. Kontakt os, hvis du har brug for een at tale med.
Telefonen hos NEFOS er åben i tiden 9-18 alle ugens dage: Tlf. 51 90 95 84 eller 6312 1226. E-mail: kontakt@nefos.dk. Se mere på www.nefos.dk.
Dyreværnets nødpasning
Dette tilbud gælder corona-ramte kæledyrsejere, altså folk, der er indlagt, i hjemmekarantæne samt sundhedsfaglige personer eller andre, som pga. arbejde ikke kan passe deres kæledyr på normal vis. https://dyrevaernet.dk/seneste-nyt/gratis-noedpasning
Center for Beredskabspsykologi
sender hver dag live på Facebook om et relevant tema, fx hvordan du kan håndtere negative tanker.
https://www.facebook.com/beredskabspsykologi/
Ældre Sagens Ældretelefon
Her kan du bede om en telefonven eller selv blive telefonven. Parterne aftaler selv, hvor ofte de vil snakke sammen og i hvor lang tid ad gangen. Det er som en besøgsven, bare pr. telefon.
For at komme i gang, skal du ringe på telefon 8282 0300, hverdage kl. 9-15.
Læs mere på https://www.aeldresagen.dk/om-aeldresagen/lige-nu/aeldretelefonen.
headspace
Rådgivningstilbuddet for unge i alderen 12-25 år har åbnet en national rådgivning både via Roskilde-afdelingens telefon 53 73 30 02, men også via en ny landsdækkende linje på telefon 2597 0000. Herudover kan de unge chatte med headspace via hjemmesiden: https://www.headspace.dk/chat. Chatten og den nationale linje har åbent alle dage kl. 12-18.
Røde Kors
Røde Kors driver et Hjælpenetværk, hvor man kan henvende sig, hvis man har brug for hjælp, fx hvis man:
- er ældre og føler sig i risiko for at blive smittet.
- er særlig udsat fx pga. sygdom fx hjertekarsygdom, lungesygdom, nedsat immunforsvar og kræft) og derfor har valgt at gå i selvisolation.
- er mistænkt for at være smittet og er derfor i hjemmekarantæne.
- er syg af Coronavirus og er derfor i hjemmekarantæne.
Man kan også tilmelde sig, hvis man ønsker at hjælpe. I begge tilfælde kan man ringe til tlf. 3529 9660 kl. 9-19 alle dage eller tilmelde sig via hjemmesiden www.rodekors.dk/corona/hjælp.
Red Barnet
Red Barnet har gode råd til forældre og tips til aktiviteter på landsdækkende hjemmeside: www.redbarnet.dk/corona.
Roskilde-afdelingen laver hjælpepakker/kreapakker til alle familierne i deres klubber.
Landsforeningen Sind
Telefonrådgivning for folk i krise eller i en svær situation. Telefon 70 23 27 50 hverdage kl. 11-22, søn- og helligdage kl. 17-22.
Livslinien
En anonym telefonrådgivning til folk i krise eller folk med selvmordstanker.
- Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-04.
- Du kan skrive til Livsliniens netrådgivning www.skrivdet.dk. Vi bestræber os på at give dig svar indenfor 1-3 dage og du har mulighed for at skrive til os op til seks gange.
- Du kan kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag kl. 13-17.
Psykiatrifonden
Anonym telefonrådgivning, hvis man har brug for en at tale med - også for pårørende.
- Telefonrådgivningen på 39 252 525 er åben mandag-torsdag kl. 10-22, fredag-søndag kl. 10-18.
- Chatrådgivningens åbningstider er mandag og onsdag kl. 18-22, tirsdag, torsdag og lørdag kl. 12-16.
- Gruppechat for unge, der er pårørende til forældre med psykisk sygdom har åbent hver torsdag kl. 19-21.
Både chatrådgivning og gruppechat findes via link nederst på www.psykiatrifonden.dk.
Sidste nyt fra myndighederne om situationen: www.coronasmitte.dk. Hotline-telefon: 7020 0233