Den Åbne Rådgivning

Den Frie Raadgivning

Frivilligcenter Roskildes åbne rådgivning er et gratis tilbud for borgere i Roskilde Kommune, hvor du kan benytte dig af drop-in rådgivning på flere områder. Det foregår i vores lokaler i Tinghuset på udvalgte dage og tidspunkter.

Rådgiverne er uddannet og har erfaring inden for deres fagområder. De arbejder frivilligt, fordi de brænder for at gøre en forskel. De behandler dine oplysninger fortroligt, så det er kun dem og dig, der ved, hvad I taler om.

  • Det er gratis
  • Der er ingen tidsbestilling
  • Du kan være anonym, og rådgiveren har tavshedspligt. Dine oplysninger deles ikke med nogen myndighed
  • Rådgiverne kender hinandens kompetencer og kan derfor henvise til hinanden, hvis du har en problemstilling, der kræver input fra en af de andre.

 Se de aktuelle tilbud herunder.

drop-in rådgivning

Juridisk rådgivning

Michala Sigsgaard JuulHver onsdag kl. 14-17 (startende fra 2. februar 2022) kan du komme og tale med advokat Michala Sigsgaard Juul fra Orato advokater P/S her i Frivilligcenteret. Hun kan rådgive dig om nogle af de juridiske udfordringer, de fleste af os møder en eller flere gange i løbet af livet. Du kan droppe ind uden aftale (ventetid kan forekomme) eller ringe på tlf. 2025 7386 i det samme tidsrum.

Bliv klogere på for eksempel:

  • Testamenter
  • Fremtidsfuldmagter
  • Ægtepagter
  • Skilsmisse- og bodelingssager
  • Spørgsmål om forældremyndighed, bopæl og samvær

Orato Advokater

 

 


Økonomisk rådgivning 

Dansk FolkehjælpFå hjælp til at lægge budget, netbank, overblik over gæld, håndtering af kreditorer og kontakt til offentlige myndigheder. Du kan også få råd og vejledning omkring konkrete økonomiske udfordringer og problematikker, store som små.

Det er rådgivere fra Dansk Folkehjælp, der driver den økonomiske rådgivning.

Ring mandag-torsdag kl. 9-16 direkte på tlf. 70 220 230. Så kan du lave en aftale om at blive ringet op af en rådgiver.

 

OBS:  "Den Åbne Rådgivning" er et tilbud om personlig vejledning, der kan bruges som hjælp til selvhjælp. Vejledningen er uforpligtende og uden ansvar fra den frivillige rådgiver og fra Frivilligcenterets side.