Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Landsdækkende hjælp

coronavirus

Her finder du praktisk hjælp, forslag til at håndtere krisen mentalt, eller hjælp til at finde andre at snakke eller skrive sammen med, enten via internettet eller pr. telefon.  

 

Netværket for selvmordsramte

NEFOS yder telefonisk støtte og rådgivning. Corona-virus aktiverer også din sorg over at have mistet ved selvmord. Kontakt os, hvis du har brug for een at tale med.    
 
Telefonen hos NEFOS er åben i tiden 9-18 alle ugens dage: Tlf. 51 90 95 84 eller 6312 1226. E-mail: kontakt@nefos.dk. Se mere på  www.nefos.dk.

 

Dyreværnets nødpasning

Dette tilbud gælder corona-ramte kæledyrsejere, altså folk, der er indlagt, i hjemmekarantæne samt sundhedsfaglige personer eller andre, som pga. arbejde ikke kan passe deres kæledyr på normal vis. https://dyrevaernet.dk/seneste-nyt/gratis-noedpasning
 

Center for Beredskabspsykologi

sender hver dag live på Facebook om et relevant tema, fx hvordan du kan håndtere negative tanker. 
https://www.facebook.com/beredskabspsykologi/ 

 

Ældre Sagens Ældretelefon

Her kan du bede om en telefonven eller selv blive telefonven. Parterne aftaler selv, hvor ofte de vil snakke sammen og i hvor lang tid ad gangen. Det er som en besøgsven, bare pr. telefon.

For at komme i gang, skal du ringe på telefon 8282 0300, hverdage kl. 9-15.
Læs mere på https://www.aeldresagen.dk/om-aeldresagen/lige-nu/aeldretelefonen.
  

headspace

Rådgivningstilbuddet for unge i alderen 12-25 år har åbnet en national rådgivning både via Roskilde-afdelingens telefon 53 73 30 02, men også via en ny landsdækkende linje på telefon 2597 0000. Herudover kan de unge chatte med headspace via hjemmesiden:  https://www.headspace.dk/chat. Chatten og den nationale linje har åbent alle dage kl. 12-18.

 

Røde Kors

Røde Kors driver et Hjælpenetværk, hvor man kan henvende sig, hvis man har brug for hjælp, fx hvis man:

  • er ældre og føler sig i risiko for at blive smittet.
  • er særlig udsat fx pga. sygdom fx hjertekarsygdom, lungesygdom, nedsat immunforsvar og kræft) og derfor har valgt at gå i selvisolation.
  • er mistænkt for at være smittet og er derfor i hjemmekarantæne.
  • er syg af Coronavirus og er derfor i hjemmekarantæne.

Man kan også tilmelde sig, hvis man ønsker at hjælpe. I begge tilfælde kan man ringe til tlf. 3529 9660 kl. 9-19 alle dage eller tilmelde sig via hjemmesiden www.rodekors.dk/corona/hjælp.

Røde Kors driver også SnakSammen.dk, en virtuel besøgstjeneste hvor parterne kan se hinanden, mens de snakker. Det kræver en nyere mobiltelefon, iPad eller tablet, eller computer med kamera. Man kan herigennem komme i snak med en frivillig fra Røde Kors og kan snakke om alt - fælles interesser, dagens begivenheder.  

 

Red Barnet

Red Barnet har gode råd til forældre og tips til aktiviteter på landsdækkende hjemmeside: www.redbarnet.dk/corona.

Roskilde-afdelingen laver hjælpepakker/kreapakker til alle familierne i deres klubber.
 

Landsforeningen Sind

Telefonrådgivning for folk i krise eller i en svær situation. Telefon 70 23 27 50 hverdage kl. 11-22, søn- og helligdage kl. 17-22.

 

Livslinien

En anonym telefonrådgivning til folk i krise eller folk med selvmordstanker.

  • Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-04.
  • Du kan skrive til Livsliniens netrådgivning www.skrivdet.dk. Vi bestræber os på at give dig svar indenfor 1-3 dage og du har mulighed for at skrive til os op til seks gange.
  • Du kan kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag kl. 13-17.

 

Psykiatrifonden

Anonym telefonrådgivning, hvis man har brug for en at tale med - også for pårørende.

  • Telefonrådgivningen på 39 252 525 er åben mandag-torsdag kl. 10-22, fredag-søndag kl. 10-18.
  • Chatrådgivningens åbningstider er mandag og onsdag kl. 18-22, tirsdag, torsdag og lørdag kl. 12-16.
  • Gruppechat for unge, der er pårørende til forældre med psykisk sygdom har åbent hver torsdag kl. 19-21.

Både chatrådgivning og gruppechat findes via link nederst på www.psykiatrifonden.dk.

 

 

 

Sidste nyt fra myndighederne om situationen: www.coronasmitte.dk. Hotline-telefon: 7020 0233