Renovering og modernisering af Roskilde Tinghus anno 1878

I slutningen af 2016 flyttede Frivilligcenter Roskildes sekretariat ind i det flotte, gamle Tinghus på Jernbanegade 21a. Dermed ligger Frivilligcenteret synligt og centralt som samlingssted for den sociale frivillighed og det vækstlag af engagement, som kendetegner kommunen.  

Sekretariatet har til huse i stueetagen, og på 1. sal, hvor der tidligere var retssale, kan medlemsforeningerne benytte de historiske lokaler til møder og arrangementer. Det betyder et pust af friskt liv i den nygotiske gamle retsbygning.

Brugsretten til Tinghuset er en donation fra Roskilde Kommune til Frivilligcenter Roskilde og de frivillige, sociale medlemsforeninger.

I 2014 købte Roskilde Kommune den historiske bygning af staten i forbindelse med, at byens nye retsbygning blev taget i brug, og Retten i Roskilde flyttede. Foræringen af bygningens lejemål var baseret på en erkendelse af, at Frivilligcenter Roskilde var vokset ud af sine tidligere lokaler, samt et ønske om at skabe bedre forhold for byens foreningsliv.

Ved kommunens køb af Tinghuset i 2014 var bygningens indvendige tilstand ikke indflytningsklar til et frivilligcenter. Derfor var det nødvendigt med omfattende renovering samt restaurering af bygningens interiør. Dette er naturligvis blevet gjort med størst mulig respekt for den historiske arkitektur.

Frivilligcenter Roskilde og Roskilde Kommune har indgået et samarbejde omkring istandsættelsen og administration af bygningen. Mens kommunen med foræringen leverede restaurering og modernisering af stuen og 1. sal som ejer af bygningen, lød aftalen, at Frivilligcenter Roskilde med brugsretten påtog sig driftsansvar og deltog med frivillig arbejdskraft i restaureringen.

Til gengæld skulle Frivilligcenteret selv stå for renoveringen af køkkenerne og dermed yde den sidste, afgørende del af realiseringen af et komplet Frivilligcenter.

Historie

Bygningen hed oprindeligt ”Roskilde Thing- og Arresthuus” og blev tegnet af arkitekt Vilhelm Valdemar Petersen og opført i året 1878, på stedet hvor galgebakken førhen lå. Bygningen er erklæret bevaringsværdig i klasse 2.

Allerede i 1841 ved indvielsen af Rådhusets nye bygning på Stændertorvet, i dag Byens Hus, talte borgmester Foss om behovet for en ny arrest. De eksisterende var for få, for små og for usle. Et af dem lå under Sct. Laurentuis-tårnet og blev kaldt ”Det Sorte Hul” med god grund. Der skulle alligevel gå næsten 35 år, før det første spadestik blev taget.

Byggeriet begyndte i 1876, så snart frosten slap jorden. Bygningen blev indviet ca. to år senere, den 28. maj 1878, ved en stor fest, hvor byens bedre borgerskab var inviteret. Fra starten fungerede bygningen som ting- og arresthus, samt dommerkontor for Voldborg, Tune og Ramsø herreder, samt Roskilde Stad.

I 1920 blev arrestforvarerboligen, der lå over mellembygningen, inddraget for at skaffe plads til civil- og kriminaldommere. Det krævede en betydelig ombygning, men det lykkedes uden at ændre på bygningens arkitektoniske udtryk.

I 1954 blev dommerkontoret flyttet til Kornerups Vænge, dog valgte man at bibeholde brugen af det gamle ting- og arresthus til grundlovsforhør og fængsel.

I 1961 gennemgik fængslet en større tiltrængt modernisering, der stadig benyttes den dag i dag. Der kan sidde 25 i arresten. I nyere tid har bygningen lagt lokaler til bl.a. politiet, et advokatbibliotek/-mødelokale, og skolelokaler.

Den 1. juli 2014 flyttede Retten i Roskilde fra deres lokaler på henholdsvis Helligkorsvej 3 og 7 samt Jernbanegade 3a og 21a, til den nybygget retsbygning beliggende Ved Ringen 1. Roskilde Kommune købte derefter Tinghuset af Staten for at gøre det til et hus for byens borgere.

Om byggestilen

Nygotisk var en stilretning i 1800-tallet indenfor arkitektur og kunsthåndværk, hvor man genoptog gotikkens formsprog. Stilen vandt frem i 1700-tallet i England, hvor man sværmede for middelalderen.

Den nygotiske stil kendes blandt andet fra det Britiske Parlamentet samt Tower Bridge i London. I Frankrig og Tyskland var stilen meget anvendt i kirker. Den kan også ses i flere af de ældre skyskrabere i New York og Chicago. Det tidligste eksempel på stilen i Danmark ses i Peder Mallings nye hovedbygning til Københavns Universitet fra 1835, hvor klassicisme på sælsom vis blandes med gotik. Af kirker kan nævnes Sankt Johannes Kirke på Nørrebro og den katolske Vor Frue Kirke i Århus.

Indenfor kunsthåndværk kan nævnes dronning Caroline Amalies nygotiske bibliotek, der nu kan beses i Christian VIII's Palæ på Amalienborg.

Restaureringsprojektet

Stuenetagen blev istandsat og taget i brug først. Arbejdet omfattede vand, varme, sanitet, adgangsforhold, samt den udvendige tilstand. Nogle af de indre rum er blevet ændret over årene, og de bliver efterhånden bragt tilbage til oprindelig stand.

Der er lavet toiletter, køkkener og ruminddelinger på både stue og 1. sal, og der er installeret en indvendig elevator. Alt sammen handicapvenligt.

Stueetagen rummer sekretariatskontor, foyeren der fungerer som modtagelse, toiletter, og informationsområde. På første trappeafsats ligger et lille kontorhotel. 

Førstesalen rummer møde- og aktivitetsrum, der passer til både store og små forsamlinger, og der er både et stort og et lille køkken.